Billedenovelle. Alinea 2023
Illustreret af Ditte Lander Ahlgren
40 sider
ISBN 978-87-7151-376-9
Rød læseklub. Lix: 19

 Britta har øvet sig på guitar og skrevet sin egen sang, som hun vil optræde med til skolerevyen. Men en ting er at have besluttet sig for noget, noget andet er, når man skal føre det ud i livet.

Jeg synes, “Skolerevyen” er rigtig fin, og måske har jeg skolelærerblikket for meget på, men jeg kunne godt finde på at bruge den til en snak om, at de der følelser af nervøsitet og lidt ubehag, man kan have, når man skal fremlægge eller præstere noget særligt, de er ikke farlige. 

For Britta får sunget sin sang, og måske er hun ikke den i verdenen, der synger allerbedst, og måske knækker stemmen lidt, men hun gør det, og hun får leveret et budskab.

Bogen er illustreret af Ditte Lander Ahlgren og jeg synes, det er sådan nogle stemningsfulde flotte illustrationer.

- Lene Andersen, @skolebibliotekaren_lene